Nogle veje krydser ørkener, men hver enkelt tilbyder en meget forskellig oplevelse. Her er hvad rejsende virkelig kan forvente på vejen.
United States – U.S. Route 50 (Nevada)
U.S. Route 50 krydser små bjergkæder og tørre bassiner, ikke endeløst sand. Du kører gennem lange tomme dale og når derefter små byer hver 100-150 km. Tankstationer er begrænsede men forudsigelige. Vejen er asfalteret, lige og let at køre på. Forvent stilhed, stor himmel og klassiske amerikanske vejside-moteller.
Australia – Stuart Highway
Stuart Highway er en hurtig, asfalteret vej med meget lange strækninger uden service. Road trains er almindelige. Varmen er intens om sommeren, og dyreliv krydser ofte om natten. Forvent rød jord, fladt land og stærkt sollys. Denne vej føles afsidesliggende, men den er velvedligeholdt.
Chile – Atacama Desert Roads
Veje i Atacama Desert er for det meste asfalterede og i god stand. Udfordringen er ikke kørslen, men højden og tørheden. Du passerer saltsletter, vulkanske landskaber og mineområder. Dagene er lyse og klare, nætterne er kolde. Service er koncentreret omkring byer som San Pedro de Atacama.
Mongolia – Gobi Desert Tracks
I Gobi Desert er mange ruter jordspor, ikke rigtige veje. GPS er ofte mere nyttig end vejskilte. Du kan køre i timevis uden at se en bygning. Forvent ru overflader, åovergange og pludselige vejrskift. Dette er selvstændig rejse.
North Africa – Sahara Desert Roads
Sahara-veje er asfalterede nær byer og oaser, især i Morocco og Tunisia. Mellem dem kan trafikken være meget let. Du kører oftere på tækket sletter end på klitter. Forvent militære checkpoints, stærk varme og lange lige strækninger. Guidet rejse er almindeligt uden for hovedruterne.